Postkassen ved terapien

NISSEN FLYTTER MED

Hvis du var ”en flue på væggen” i min parterapi, ville du mange gange opleve parret begynde med den samme historie. Historien, hvor deres venner faktisk er grunden til, at parret nu sidder her i min parterapi.

De sidder her og har valgt parterapi, fordi de har set venner gå hver til sit og blive skilt.
Venner, som fremstod glade og tilfredse. Venner, som de troede, de kendte alt til.
Indtil den dag, hvor de får at vide, at nu skal venneparret skilles.

Så kommer en periode med forvirring og usikkerhed.
Især hvis venneparret har børn.
Man ser til. Står på sidelinjen. Lytter til den ene part. Lytter til den anden part.

Snart afløser en anderledes periode. Venneparrets “nye liv”.
Den ene har hurtigt valgt en ny partner. Den anden forsøger i stedet at hvile i sig selv… for en tid.
Man er på sidelinjen. Forsøger ikke at tage parti. Håber blot, at de begge bliver glade i deres nye liv?

MEN MÅSKE FLYTTER NISSEN MED?

Alt for mange par opgiver let deres parforhold.
De forlader hinanden og tænker, at alt vil blive bedre med en ny partner.
Ser det ikke som en mulighed at give parforholdet et ”eftersyn”.
Det er alene bilen, der får den service. Og netop derfor kører bilen jo fint videre.

Nu sidder parret til vennerne så her hos mig.
De vil ikke give op. De vil kæmpe for deres kærlighed.
De er begyndt at tænke på, om de måske hver især kan gøre noget bedre.
For sig selv. For hinanden. For deres parforhold.

Parterapeuten smiler.
Det er mig.
Jeg smiler, fordi jeg allerede ved noget afgørende:
Disse to mennesker er nysgerrige på kærlighedens mysterier.
På kærlighedens veje og afveje.
De har valgt at arbejde med de mønstre, de hver især har med sig. De har valgt ikke at give op.

Vores samliv kommer nogle gange let på afveje, fordi vi har mønstre med fra vores barndom, hvor vi spejler os i vores forældres måde at være par på. Spejler os i den måde, de voksne viser hinanden kærlighed på.
Og naturligvis har vi ofte mønstre med fra eventuelle tidligere kæreste- og parforhold. Mange gange uhensigtsmæssige mønstre, vi slet ikke burde have taget med os videre i livet. Men det kan være helt ubevidst.

I min intensive parterapi arbejder vi derfor netop med at ændre på sådanne uhensigtsmæssige mønstre. Især går vi i dybden med de mønstre, hvor den ene part lader sig ramme følelsesmæssigt. Er du ramt følelsesmæssigt, sætter du ubevidst en eller anden form for forsvarsmekanisme op.
Dét, og meget mere, får vi i fællesskab fundet frem til. Løst op for. Og løst.

Det lyder banalt, men et sådant ”eftersyn” hos en parterapeut er en bedre investering end bilens eftersyn.
For bilen holder næppe hele livet 😊

Lige en ting mere:
Hvordan gik det vennerne, der gik fra hinanden?
Blev de lykkeligere i deres næste parforhold? Blev de klogere? På sig selv og på deres egne mønstre?
Eller mon nissen er flyttet med?

Du kan jo spørge dem.