Kognitiv terapi

  • Har du svært ved at overskue din hverdag?
  • Er du tit i dårligt humør?
  • Har du mange negative tanker?
  • Har du et lavt selvværd?
  • Er du den, der altid giver så meget til andre, at du føler dig “brugt op”?
  • Er du den, der ikke kan slippe kontrollen?
  • Er du den, der altid gør som andre foreslår?
  • Har du svært ved at forstå dine egne følelser?
  • Bliver du let angst?
  • Bliver du tit vred?
  • Bliver du let genert?
  • Bliver du ofte jaloux?
  • Har du været udsat for et seksuelt overgreb?
  • Er du ung og usikker på dig selv?

Har du tanker som:
“Jeg dur ikke til så meget”
“Der er ikke meget, der lykkes for mig”
“Måske vil jeg aldrig få det bedre eller blive virkelig glad”

SÅ har du uhensigtsmæssige, negative tanker!
Negative tanker hindrer dig i at opnå netop det, de egentlig har lyst til.
Sådanne negative tanker hjælper jeg dig med at håndtere fornuftigt.

Gennem kognitiv terapi får du:

øget dit selvværd – mere glæde – mere energi – mere overblik – mere overskud. Du bliver bedre til at følge dine ønsker og drømme. Du bliver bevidst om at styre dit eget liv. Du føler dig godt tilpas og fri. Fri til at være dig selv – og hvile i dig selv.

Klient, Rikke H., 2018:
“Som fysisk handicappet har jeg mere eller mindre altid været underlagt – jo nok mest mine egne – spilleregler for, hvordan jeg kunne og ikke kunne fremstå. I forbindelse med min mors død i 2009 begyndte jeg hos en psykolog, hvor jeg gik i ca. 2 år. Hun hjalp mig over tabet af min mor. Men min selvsikkerhed og mit selvværd havde ikke ændret sig. Da jeg i løbet af de seneste år oplever noget, der yderligere får mig til at tvivle på mig selv og sidde fast i oplevelsen, valgte jeg at kontakte Janne.
Jeg var hos Janne en hel lørdag. I intensiv samtaleterapi. Jeg fik talt tingene igennem sammen med Janne, og jeg var i hypnoseterapi hos Jannes mand, Tommy. Jeg kan virkelig ikke forklare, hvad der er sket med min måde at tænke på! Kun fra at gå og være hende, der helst ville gå i ét med væggen, er jeg nu en helt anden og mere autentisk udgave af mig selv, der tør være den, jeg er.”

Hvad er kognitiv terapi?

Ordet kognition betyder “erkendelse” eller “tænkning”.

Den kognitive terapi beskæftiger sig med vores fortolkninger af verden. Den bygger på sammenhængen mellem vores tanker, vores følelser, vores adfærd og måden vores krop reagerer på. Jeg guider dig til at arbejde med disse forskellige aspekter, så du kommer ud af de mønstre, der virker hæmmende for dig. Den selverkendelse du herefter får, giver dig en øget følelse af kontrol over dit eget liv, og du oplever en styrkelse af dit selvværd.

Jeg benytter den kognitive arbejdsmetode mere eller mindre i al min terapi, alt efter hvor jeg mener, den gør mest nytte.

Du får kognitive arbejdsopgaver med hjem mellem sessionerne. Du oplever, at du på den måde selv skaber stor og fortsat udvikling i dit liv. Har du depressive symptomer, arbejder jeg typisk med at få fokus på dine negative, urealistiske, selvbebrejdende og pessimistiske tankemønstre. Jeg hjælper dig med at ændre dem, så du kommer til at tænke mere hensigtsmæssigt og derved bliver mere realistisk i dit liv.

I behandling af bl.a. angst, depression og OCD er den kognitive terapi særligt effektiv. Ved sværere tilfælde indenfor disse diagnoser, vil jeg foreslå et samarbejde med din læge.

Seneste nyt

Dato:  November 2024

Efteråret er her endnu.
Med dets smukke farver og lune luft.
Det alene er ren terapi 🙂

Har du/I behov for min hjælp, så kontakt mig.
Bedst via sms eller mail.

Janne

Fra angst til sex

Hej Janne.
Tusind tak for din hjælp. Jeg kontaktede dig med præstationsangst og det førte meget med sig, selv mit sexliv fik vi rodet i. Det var en stor overraskelse, at det hele hang sammen og at du kunne redde trådene ud for mig. Nu har jeg redskaberne til at magte det hele selv.
Godt gået, Janne.

Mie, 24

Sexologi

Lær at være nærværende.

Begynd her…