Så løber vi meningsløst rundt efter ingenting

Hamstringshjulet i omdrejninger

Tommy kører i byen. Han skal bare lige hente det mest nødvendige.

Hva’ sker der lige her? Folk holder uden for et supermarked i Pandrup. Med trailere!
Tomme og halvtomme hylder inde i butikken!
Ingen kartofler, gulerødder, mælk og juice. Alt var væk. Væk fra hylder, der til dagligt bugner med stort udvalg af disse varer.
Hele langsiden, også i byens andre supermarkeder, var ribbet for brød. Rugbrød, hvedebrød, pølsebrød og toastbrød. Alt var væk.
Hylderne med de vanlige paller af toiletpapir og køkkenrulle var tomme. Ikke et enkelt ark fra bare én rulle var efterladt. Alt var væk.

Trods udbuddet af ingenting masede horder af danskere sig fortsat ind i supermarkederne med formål at fjerne den sidste vare. Alt skulle åbenbart væk. Væk… og hjem til egoisternes eget lager.
Hamstringshjulet var sat i omdrejninger. Med århundredets hastighed.

Og dét trods landets statsministers opfordring til IKKE at hamstre!
For alle disse fornødenheder ville fortsat være tilgængelige hver eneste dag.
Altså hvis danskerne vil opføre sig begavet, fornuftigt og alt andet end egoistiske.
Samfundssind. Det var dét, hun blot bad om.

Men desværre kender statsministeren ikke sit folk. Ikke i Nordjylland i hvert fald. Selv om hun kommer herfra.
Her blev hamstringshjulet sat i omdrejninger, der ville gøre den hurtigste ventilator misundelig.

HVORFOR? spørger vi to terapeuter fra Parterapi Intensiv os selv.
Hvorfor lytter man ikke? Hvorfor opfører man sig, som gælder det kun ens eget liv?
Hvorfor er egoismen så enorm?
Hva’ sker der lige?
Slår hjernen faktisk fra… eller ER mange danskere kun optaget af sig selv, at alle andre, landet i sig selv og statsministerens ord er bedøvende ligegyldigt?

For os to terapeuter, Janne Jaaks og Tommy Rosenkilde, der hver eneste dag forsøger at hjælpe den enkelte dansker til et bedre liv i et formidabelt samfund, er det simpelthen bare så trist at se medborgere blæse på samfundssind ene og alene for egen vindings skyld.

Næstekærlighed… hvor blev du af…?

Måske får vi kartofler og rugbrød i morgen…