Når jeg har haft klienter i intensiv parterapi, går de hjem med ”lektier”.
Et hjemmearbejde, hvor de skal anvende de redskaber, jeg har givet dem på baggrund af vores arbejde i terapien.
Langt de fleste gange fungerer det effektivt for parret, og de kommer videre på bedste vis i deres parforhold.

Det er imidlertid vigtigt, at jeg som terapeut er opmærksom på, om måske den ene part får tanker og bekymringer om sin egen indsats og succes med ”lektierne”. Selvtilliden begynder så småt at vakle.
Ofte siger vedkommende ikke noget til partneren. Måske for ikke at blive misforstået. Måske fordi klienten ser det som et personligt nederlag eller en svaghed.

Derfor er det af stor betydning, at klienten VED, at han/hun kan tage kontakt til mig, og få en eller flere samtaler om dét, der spiller ind.
Det er helt afslappede samtaler, hvor klienten får ro på sig selv og kommer til at se sine tanker og bekymringer som helt naturlige og blot en del af at ”være i gang med arbejdet”.
For de fleste er en enkelt eller to opfølgende samtaler nok, mens andre både ønsker og har fordel af at komme adskillige gange over tid. Sådan som en slags bekræftelse af at ”det går som det skal, men ting tager tid”.

Disse opfølgende samtaler kan anbefales, for det er meget let for en klient at ”tabe sig selv”, når terapeuten ikke længere guider.

Her i klinikken har både Tommy og jeg jævnligt opfølgende samtaler.
Nogle ønsker at tale med mig, andre med Tommy. Alt efter, hvad det grundlæggende handler om, eller hvem af os, der har været mest ”ind over” klientens udfordringer.

For klienten er det både en sikkerhed og en tryghed at have en sådan ”dør” åben til en opfølgende, afslappet samtale.