Kurser og foredrag

Alle kurser, foredrag og workshops indenfor emnet “seksualitet og handicap” – se venligst under fanen “Seksualitet og handicap“.

Jeg har stor praktisk erfaring indenfor senhjerneskade- og fødselshjerneskadeområdet. 

Målgrupper:

  • Mennesker med psykiske handicap
  • Deres pårørende (forældre/partnere)
  • Personale der arbejder med mennesker med handicap
  • Jer, der er under uddannelse til at arbejde med mennesker med handicap

Jeg tilbyder special tilrettelagt seksualundervisning til mennesker med handicap. Individuelt eller på små hold. Læs i øvrigt på siden: “Seksualitet og handicap”.

Alle kurser og workshops indenfor emnet “sund-seksualitet-hele-livet”:

I børnehaver (til forældre, fx som indlæg på et forældremøde) – på folkeskoler (seksualundervisning, hvor jeg også har fokus på den følelsesmæssige side) – på efterskoler – på højskoler – på arbejdspladser, fx som fyraftensmøde – på plejehjem (for de ældre og/eller for personalet) – holder jeg special tilrettelagte oplæg, der sætter fokus på, hvor vigtig SUND SEKSUEL TRIVSEL er, for at leve et liv i god harmoni.

Mødregrupper:

Jeg tilbyder workshops for mødregrupper, hvor fokus er specielt rettet mod jeres parforhold, der i kærlighed har skabt et barn, og hvor I nu skal skabe en bevidsthed kvinden og manden imellem, for at få jeres nærhed, ømhed, kærlighed og seksualitet til at blomstre videre, selvom barnet pludselig fylder meget i jeres liv. Jeg vil give oplæg – og vi vil arbejde med jeres specifikke udfordringer.
Kurser, workshops og undervisning tilbydes overalt i Danmark.

Seneste nyt

Dato:  Marts 2026

Efter omfattende konsulentopgaver for den grønlandske Socialstyrelse rundt i Grønland er jeg tilbage i Danmark.  

Desværre er jeg grundet sygdom nødsaget til at holde lukket i marts/april.

Med venlig hilsen
Janne

I dag griner vi af det

“Hej Janne. I dag griner vi af det, men kan du huske at jeg til første terapi sad med armene over kors og sagde næsten ingen ting? Så gik det op for mig, at du jo faktisk arbejdede på at få Camilla til at se vores problemer fra MIN side. Du er helt vildt god til at skabe rum for BEGGE parter, og jeg er stadig overrasket over, at du formåede at få mig bragt på banen i en sådan grad, at jeg til og med også lærte at forstå mine egne reaktioner meget bedre. Tak for dig”

Bo, 36 - skal hilse fra konen

Hypnose i bonus

Hypnose er et effektivt psykologisk redskab, du kan udnytte i forbindelse med din terapi.
Er du i terapi hos Janne Jaaks kan du opleve hypnosen til specialpris.

Læs om hypnosen her.